FAQ – DANSE EVENTS

Ofte stillede spørgsmål

Måske har du spørgsmål om Danse events? På denne side har jeg samlet de hyppigst stillede spørgsmål, så du kan finde svar og få afklaring.

Kan alle være med til Danse events?

Ja, alle kan være med til danse events, fordi man danser nemme trin og jeg guider hvornår man skal skifte mellem dem. Desuden handler Dans der letter ikke om at se ud men om at have det sjovt sammen.

Kan man være med til Danse event hvis man er genert og introvert?

Ja det kan man. I Dans der letter ligges op til at bevægelserne kan lave store og små, ekstroverte og introverte. Jeg guider så alle kan føle sig trygge.

Er det bedst med eller uden hørebøffer (Silent Dans)?

Silent Dans er lidt mere introvert og roligt – og giver mulighed for at skabe en intim og meditativ stemning – samtidig med der er fest! Dans der letter med højtaler skaber en mere ekstrovert og energifuld steming hvis der virkelig skal spilles op til fest.

Hvad hvis man ikke kan følge trinene?

Som Danse facilitator er det min opgave at få alle til at følges ad, men samtidig skaber jeg en stemning af at alt er OK – så man ikke føler sig gjort forkert når det er svært at følge med. Den stemning er jeg rigtig god til at skabe!

Kan man have fysiske skavanker til Danse events?

Ja, selv kørestolsbrugere og handicappede kan være med til Danse events. Man kan også danse siddende på stole.

Nogle af mine venner/medarbejdere vil have modstand mod at danse - hvad gør jeg?

Først ringer du til mig og får en snak og forståelse for Dans der letter. Hvis du beslutter dig for at booke en Danse event hjælper jeg dig med en god formulering til dine medarbejdere.

Hvor få og hvor mange kan man være til en Danse event?

Jeg anbefaler man minumum er 8 personer og maximum er 80 pers.

Hvad er et Danse event?

En Danse event er en times dans med simple trin til forskellige genrer. Alle kan være med. Vi følges ad under instruktion fra mig. Enten har man headset f.eks. ude i naturen eller der er højtaler. Det er livgivende og kan transformere gruppedynamikken og humøret. Læs mere om Groove her.

Har du flere spørgsmål vedr. Danse Events, skal du være mere end velkommen til at kontakte mig.

Efter en times (Silent) Dans med Nina, føles min krop og mit sind svævende, lyst, let, lykkelig og stærk – og med rytmerne stadig pulserende i krop og sind.

Jeg føler mig mere hel. Mere mig. Mere i balance og fyldt med energi og glæde. Ømhed, stivhed og anspændthed har sluppet taget, jeg føler der igen er flow igennem kroppen, og samtidig har den blide opvarmning og udstrækning blødt musklerne op – givet dem tiltrængt opmærksomhed og heling.

Det opløftende ved Dans der letter er, at det ikke kan gøres forkert, derfor svinder enhver sammenligning med andre og mindreværdskomplekser langsomt væk. Det tog lidt tid at vænne sig til at faktisk være helt okay, som jeg er. Men nu danser jeg gerne overalt, også selv om andre stopper op og ser på, for jeg forsvinder ind i dansens univers af frihed og kreativitet. Eneste advarsel er: Pas på – man kan nemt blive afhængig! 😉

Lis, tidligere DANSE event deltager

Pas på – man kan nemt blive afhængig!